Leif Dræby   < forside                                            &nb sp;    

Midtjyllands Avis 3-6-2016                            < debat menu

 

 

 

Vores Danmark

 


Vi fremmer ikke et fredeligt og stabilt Danmark, ved at polariserer. Dansk Folkeparti der jo er bannerførende på fremmedforskrækkelses området gør bestemt heller ikke noget for at forhindre polarisering. Og slet ikke med hjælp fra deres nye plakat: Vores Danmark - der er så meget, vi skal passe på. Hvor det for mig - med al mulig tydelighed ses hvilken slags dansker vi skal passe - hvordan sådan en rigtig dansker skal se ud. Det er ensidige signaler af denne slags der kun fremmer at grave grøfterne dybere og dybere imellem indvandrere og danskere.

Dårlige signaler, en ødelæggende strategi der er med til forhindre at integration kan blive en succes. Når højredrejning bliver en del af et billede. Ja, så bliver integration en næsten umulig opgave at løse. Det kan sikkert umiddelbart ikke være anderledes. For i alle mennesker kan der findes fordomme, racisme, fjendtlighed - og had. Hvem kan sige sig fri for at indeholde nogle af disse dårlige egenskaber. Men i alle mennesker findes der da heldigvis også næstekærlighed og tolerance. Og det er det der skal sejre.

Hvordan vil det gå med den integration. Hvem kan ikke frygte fremtiden. Det er for mig at se ikke kun de store flygtningestrømme der i dag er kommet til Danmark. Der giver store udfordringer. Men for mig at se i alle de år jeg har fulgt DFs politik, ser det ud til at være en modstand imod alt der er etnisk anderledes – der er med til at skabe store polariseringer i forhold til integration.

I 2015 kom der jo store store flygtningestrømme op igennem Europa. På flugt fra bl. a. forfærdende krige i Syrien og Irak. Flere tusinder kom til Danmark. En flygtninge strøm så stor at vi i Danmark ikke har set noget lignende siden flygtninge strømmene kom her i forbindelse med Nazi-Tysklands kollaps. Den gang gav det store udfordringer i danskernes forhold til de tyske flygtninge. De var ikke velkommen. Men vi stod ikke overfor at skulle integrerer - de tyske flygtninge. De der overlevede i flygtningelejrene, og det var jo lykkeligvis mange, de vendte efterhånden tilbage til tyskland igen. I dag står vi i Danmark overfor store udfordringer i forhold til at - skulle integrerer - flygtningene. Flygtninge er heller ikke velkommen i dag. Langt de fleste flygtninge der kommer nu, kommer med en helt anden kultur. En helt anden religion. Det giver meget store udfordringer i forhold til integrationen. Ikke alene kulturelt. Også økonomisk giver det store udfordringer. Og en frygt i i den danske befolkning for hvordan det vil komme til at gå. Kan jo være reel nok.

Men Dansk Folkeparti gør ikke noget for at mindske denne frygt. Tværtimod. Med plakaten - Vores Danmark - der er så meget, vi skal passe på. Nok et af de mest set og debatterede mediestunt for øjeblikket. Skaber de blot endnu mere splittelse og afstand i befolkningen i forhold til integration. Plakaten repræsenter ikke - det Danmark jeg skal passe på. Det Danmark jeg skal passe på - er et Danmark der omfatter alle mennesker med god vilje uanset hvilken etnicitet, religion og kultur man har, der vil dette samfund. Der vil - vort demokrati, vil vor lighed, vil vor ytringsfrihed.

Leif Dræby